Menu
phone  

+45 44 20 07 70

Profil

img-12

Ballerup Sprogcenter underviser voksne i dansk for udlændinge

Kursisterne får viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen udvikler kursisternes bevidsthed om dansk kultur og medvirker til, at de kan klare sig i det danske samfund - både med hensyn til arbejde og uddannelse og som samfundsborgere. Sprogcentret udbyder de ordinære danskuddannelser og statskontrollerede prøver, FVU, individuelt tilrettelagte forløb og rekvireret undervisning på virksomheder. Desuden afholder sprogcentret indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven to gange årligt.

Ballerup Sprogcenter er et moderne sprogcenter - 2 min. fra Malmparken S

Sprogcentret har gode og lyse lokaler med elektroniske tavler i alle undervisningslokaler. Vi arbejder løbende med de nyeste pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, hvor it er en naturlig del af hverdagen. SharePoint er sprogcentrets elektroniske læringsplatform, der benyttes af både medarbejdere og kursister, og alle kursister har adgang til hele Office 365-pakken, mens de er tilmeldt Ballerup Sprogcenter.

Fri adgang til sprogcentrets studiecenter

Kursisterne har adgang til supplerende undervisning i studiecentrets åbningstid kl. 8.30-11.45, hvor der er undervisningsmaterialer, computere, sprogprogrammer, aviser og meget mere. Der er i studiecentret mulighed for at få hjælp af en lærer, og der er mulighed for træning i mundtlig kommunikation med en samtalepartner fra Røde Kors.

Læs om Ballerup Sprogcenters værdigrundlag.

Kontakt os i dag

Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at ringe eller sende os en mail:

+45 44 20 07 70

post@ballerupsprogcenter.dk

Åbningstider

Vores studiecenter har åbent alle hverdage fra kl. 8.30 - 11.45

Brug dit studiecenter!

  • Studiecentret bor i lokale 39